Vi tænker på dig og vores omverden!

Miljø- og menneskehensyn

Som dansk virksomhed er vi medlem af BSCI (Business Social Compliance Initiative), et europæisk samarbejde til forbedring af sociale forhold og reduktion af miljøbelastninger. BSCI er det europæiske overvågnings- og kontrolsystem af virksomhedens etik og samfundsansvar.

Vi deltager derfor aktivt i bekæmpelsen af børnearbejde, diskrimination, tvangsarbejde samt sikring af, at minimumslønninger og arbejdsvilkår bliver overholdt. BSCI er endvidere medlem af organisationen Global Compact under FN. Se www.bsci-intl.org.

Dyrevelfærd

Vi opfordrer til, at du som forbruger forlanger garanti for, at der ikke er anvendt dun og fjer plukket fra levende ænder og gæs i den dyne, du køber. DYKON accepterer ikke fjer og dun fra fugle, der er plukket levende. Og vi forlanger altid en skriftlig garanti fra vores leverandører på, at dunene ikke kommer fra levende dyr. Fyldet i vores produkter kommer udelukkende fra industrislagtede fugle.

Sporbarhed

Dun og fjer er et biprodukt som stammer fra kødproduktion. Dvs. at vi forædler afffald (dun og fjer) fra slagterier, da vi kun køber dun og fjer direkte fra slagterier. Desuden køber vi kun produkter fra EU og er hermed underlagt den strengeste dyreværnslovgivning, der er i verden. Vi køber under ingen omstændigheder varer, der stammer fra betegnelsen “levende pluk”.
Alle produkter, som vores virksomhed sælger, er udelukkende produceret i Danmark. Dette giver sikkerhed for, at råvarerne er forsvarligt håndteret.

Se film her

Audit

Til verifikation af, at vi overholder de europæiske dyrevelfærdsnormer, har vi desuden indført et komplet Traceability System. Ved kun at købe europæisk, får vi desuden veterinærcertifikater, der dokumenterer at dyrene er korrekt behandlet under opvækst og slagtning. Systemet pålægger os at dokumentere, hvor vi har købt dun/fjer, hvor råvaren stammer fra, hvorledes de er ankommet til virksomheden, og hvordan de er blevet anvendt.