SLEEP LAB
Hvorfor Sleep Lab?
Sleep Lab er sat i verden for at undersøge, hvordan vi opnår den perfekte søvnkomfort med den rette dyne i et bestemt klima. Det er vores fornemmeste opgave at sikre en god søvn for vores kunder. Derfor har vi etableret vores eget søvnlaboratorie, som vi i daglig tale kalder Sleep Lab. På baggrund af vores studier i Sleep Lab, skaber vi et databibliotek omkring vores materialer og dun- og fjerkvaliteter, samt hvordan vores dyner ”opfører” sig under givne forhold. Sådan kan vi udvikle de perfekte dyner og nå frem til en god og måske endda perfekt søvn for vores kunder. Sleep Lab er bygget i samarbejde med DTU Byg, hvilket gør at rummets klimaanlæg, mv. er indstillet korrekt.
Via vores søvnlaboratorie stiler vi henimod at knække koden til optimal søvnkomfort. Vi er alle sammen forskellige – det gælder også når vi sover. Nogle sover bedst med et åbent vindue, mens andre skal have et varmt rum. Nogle ligger på ryggen og andre på siden. Nogle finder tryghed i tunge dyner, mens andre helst ikke vil mærke at de har en dyne på. Gennem vores forskning i søvnkomfort, har vi fundet ud af at tryghed er et vigtigt parameter i den gode søvn, og nogle gange er det vigtigere at føle sig tryg, end at opnå den bedste fysiske komfort.